51
har virkelige Feil, og fordi disse ikke ligesaavel
nævnes, som hans Dyder. Dersom ingen skulde
roses, uden de, som vare uden Feil, maatte alle
Lovtaler afskaffes, og Virkningen deraf var ikke,
at Menneskene bleve bedre, men at Folk ikke meere
øvede de Dyder, til hvilke Æren før havde bevæ¬
get dem. Dersom det ikke var tilladt at rose disse
Dyder, uden tillige offentlig at foreholde de sam¬
me Personer deres Feil, skulde ingen forlange
Lovtaler. Den største Mand skulde aldrig blive
saa æret ved de værdigste og meest fortiente Be¬
rømmelser, at han jo i Mængdens Øine skulde
endnu tabe mere ved offentlige Bebreidelser af de
mindste Feil.
Jngen maae tænke, at jeg derved vil forrin¬
ge Hykleries Last. Jeg holder den tvertimod for
den nedrigste af alle Laster. Den kan ikke, som
andre Feil, undskyldes med en naturlig Tilbøie¬
lighed; den er ikke en Virkning af Vellyst eller
Frygt. Er det ikke altid tilladt at sige Sandhed,
saa er det dog tilladt at tie. Jngen nødes af an¬
dre, ingen forføres af sit eget Hierte, til at hykle
for fremmede Laster; thi endog dem, som Egen¬
kierlighed undskylder eller besmykker i os selv, dem
hade og afskye vi i andre. Æren selv kan ikke
forlede Menneskene dertil; thi hvad vandt en
Skribent, som for en Titel opofrede den langt
større Ære, at have brugt sine Gaver alene til
