9)
dem begge Ret. Rosiflengius, siger han, har til¬
lagt sin Velynder store Egenskaber, som han ikke
besidder, og han har opofret sin egen Ære, for at
rose ham paa en nedrig Maade. For begge Dele
bør han betales. Titler bør betales med Titler;
og den sande Æres Forliis kan ikke betales uden
med Penge. Ariste derimod har ikke sagt andet
om sin Velynder, end hvad han virkelig har gjort,
og denne er ham derfor ingen Tak skyldig, uden
fordi Hykleres og Misunderes Tal er saa stort,
at det er rart, at der findes nogen, som ærer Dy¬
den, uden egennyttige Hensigter. For at fortiene
saa stor en Caracter, som denne, bør Ariste selv
ikke ønske saadanne Belønninger, som kunde giøre
ham mistænkt for Hyklerie.
Den sikkerste Vei til at blive roest, er at
giøre Intet. De, som forsvare gamle Vaner og
Misbrug; som uden Prøve forkaste alt, hvad der
er Nyt; som giøre Mængdens Domme til deres
Liv; som kalde Dumhed Godhed, og Grovhed
Ærlighed; som af Eenfoldighed eller Magelig¬
hed troe, at der er Jntet at forbedre i Verden,
og ansee alle dem, som vise nogen meer end al¬
mindelig Nidkierhed, for uroelige Hoveder, og
den offentlige Freds Forstyrrere; Saadanne Folk
mangle aldrig Berømmelser; Den usleste Taler
kan sige til deres Roes saa meget han vil, uden
at blive beskyldt for Hyklerie. Men lad andre
