57
men det er og farligt. Jeg foreslog ham adskilli¬
ge Stykker af Philosophien; thi deri var hans
Styrke: men disse vare ham enten for nye eller
og allerede afhandlede i Stridsskrifter, som han
nævnte mig. Jeg forundrede mig i Begyndelsen
over denne Rigdom af philosophiske Verker i et
Land, hvor man klager saa meget over det Grun¬
diges Forsømmelse, og over Mangel af Skrifter.
Men saasnart jeg betænkte, at der i den hele Phi¬
losophie ikke kunde være mange hundrede almin¬
delige Sandheder, som vare vigtige, og at der
aarlig udkomme henved 200 Disputatser, hvoraf
den største Deel ere philosophiske, kunde jeg be¬
gribe, at han maatte have Ret, og at de fleste, om
ikke alle systematiske Sætninger af denne Viden¬
skab maatte allerede for lang Tid siden være ud¬
tømmede. Lad saa være, sagde jeg; den mindste
Sandhed er dog saa frugtbar, at man vel kan
skrive en Afhandling derom, som er baade nye og
nyttig. Ligesom de vigtigste Sandheder ofte tabe
deres Styrke ved en indskrænket Tænkemaade og
et slet Foredrag; saa er Intet derimod saa ringe,
at det jo kan give Anledning til nyttige Betragt¬
ninger. Jntet? sagde han med Forundring; ja
Jntet, svarede jeg. Forsøg at bestemme de Be¬
greber, som Menneskene udtrykke med dette Ord,
og de skulde see, at Philosophien er riig nok til
at finde noget Nyt, endog i dens allerførste Be¬
