98
greb. Men i mit System, sagde han, finder jeg
ikke andet derom, end at Jntet er det, som er
umueligt; som ikke kan tænkes eller forestilles, og
hvad kan man sige derom? Kuns lidt, svarede
jeg, naar De bliver staaende ved denne Tanke,
men meget, naar De giver Agt paa Folkes Tænke¬
maade, og paa de Begreber, som man i Alminde¬
lighed forbinder med dette Ord.
Det er en underlig Philosophere-Maade,
sagde han; jeg vil imidlertid følge Deres Raad,
og anføre i min Tegnebog alt, hvad jeg hører sige
om Jntet. Materien er i det mindste uskyldig,
og jeg skal være sikker nok for Censuren.
Efter nogen Tids Forløb bragte han mig sin
Tegnebog, og den var allerede saa fuld af An¬
merkninger, at han frygtede kuns, at Afhandlin¬
gen skulde blive alt for stor. Jeg kan derfor
kuns anføre nogle deraf.
Jeg har talt med mange Folk paa denne
Tid, sagde en lystig Person i Selskabet, men de
vide alle Jntet. Aldrig har noget Nytaar væ¬
ret saa fattigt paa Nyt. Haver J læst Ugebla¬
det? sagde han til Verten. J Dag, svarede
denne, er der Jntet i Tilskueren. De Blade,
som han gav os til Julen, vare alle geistlige, og
undertiden bliver han saa alvorlig, at han i tre
