63
ere alle lige gode, sagde en af de Lærde, for hvem
der har Jntet andet at bestille; men kiender J
Diodorus Siculus og Herodotus, sagde en an¬
den? Mig synes, at jeg har læst et Sted, sva¬
rede Kiøbmanden, at de ikke ere tilforladelige;
men det er godt Græsk, sagde den Lærde. Ende¬
lig faldt deres Tale paa de skiønne Videnskaber.
De Lærde smilede til hinanden, da Kiøbmanden
iblant mange franske Skrifter, som han kiendte,
ogsaa anførte Plutark. Men da han siden i at
nævne et Par latinske Ord, som han bad, at de
vilde forklare ham, begik en grov Feil mod Gram¬
matika, kunde de ikke længer holde dem fra at lee
saa høit, at Kiøbmanden gik beskiæmmet bort.
Jeg kan ærgre mig til Døde, sagde en af de Lær¬
de, som var den eneste, der af Harme ikke kunde
lee, naar Folk, som Jntet have lært, ville tale
om Videnskaberne.
Af disse faa Erfaringer havde den unge
Philosoph allerede uddraget følgende vigtige
Begreber:
Jnter er i daglig Tale Mangel af Nyt;
I Ugeblade det, som man ikke kan lee af; J
Statstidender alt, hvad der ikke gaaer ud paa at
slaae Folk ihiel; I Selskab det, som bestilles
for Bordet, naar man ikke danser eller spiller
