10
forbød ham at være ligegyldig, skammede de fleste
sig ved at forsvare en slet Sag.
Den Rolighed, som sømmer den Viise, be¬
staaer ikke deri, at han unddrager sig fra de For¬
retninger, hvorved han kan gavne Menneskene,
om de end vare forbundne med store Møisomme¬
ligheder og Lidelser; men deri, at han er frie for
egennyttige Begierligheder, fra den umættelige
Tørst efter Ære, Rigdom og Beqvemmeligheder,
som bebyrde Menneskene mere end de største Pligter,
og at han, uden at bekymre sig om Udfaldet og
Belønningen, kan sove roelig, naar han har endt
enhver Dags Arbeide, og mættet den naturlige
Begierlighed.
Ham alene er det tilladt, at belee Mæng¬
dens stolte og daarlige Ønsker, og at prise den
Roe, som et Sind, der er fornøiet med lidet, fin¬
der i de uskyldige Fornøielser, som nydes efter
Pligternes Opfyldelse. Saadan en Roe finder
jeg altid hos en af mine Venner, som, naar hans
sædvanlige Forretninger ere til Ende, fornøier
sig med Poesien, Tegningen og andre Vittighe¬
dens Verker; og hvis Oversættelse af følgende
Ode af Horatz til Grosphum har givet mig An¬
ledning til disse Betragtninger. Her er den,
