72
Ovi vil vi dog forbeeske Livet
Med Sindsuroe? Det os er givet
En stakket Tid, til Lyst og Fryd?
Hvi vil vi tidt og langt omvandre?
Hvem har ved Hiemmet at forandre
Vel nogen Tid sig selv undflyed?
J Skibet paa de stolte Bølger
Gaaer Uroe med om Bord; den følger
J Feldten Stridsbasunerne,
Snel som for Jagten Hiorten flyer,
Som Vinden driver Damp og Skyer,
Den haster os i Hælene.
Derfor mit Hierte! aldrig sørge!
Hvad hændes skal, ei efterspørge!
Den Livet ret til Sødhed giør,
Som Sorgen kan med Lyst formindre,
Og ved fornuftig Glæde lindre,
Hvad Bittert Livet med sig før.
Achilles, som til Æren haster,
En tidlig Død til Jorden kaster,
Naar Tithon langsomt segner af;
Den Magt, som give kan og tage,
Tør legge det til mine Dage,
Som han din Alder ikke gav.
