70
terkommerne. Ødelagde Skove, hvor man hver¬
ken planter eller oprydder; store Sletter, som in¬
gen indhegner, besaaer eller bebygger, og hvor
nogle adspredte Familier, som boe i Hytter og
Telter, drive om med deres Qvæg; fiskerige Søer,
som ere forvandlede til stinkende Moradser; Hu¬
se, som falde tilligemed deres Beboere, saadanne
Syn ere almindelige i de Lande, hvor ingen tæn¬
ker paa Efterkommerne, og endnu mindre paa det
Almindelige; hvor det hverken er tilladt at være
Fader eller Borger. Vi kiende i Europa ikke
denne bedrøvelige Tilstand, uden ved Exempler af
nogle geistlige Stater, i hvilke Regenten ved in¬
gen naturlige Baand forbindes til at tænke vide¬
re, end til sin Levetid, og af de Feil i Landhuus¬
holdningen, som endnu paa nogle Steder beta¬
ger Bonden Lyst at arbeide, fordi han ikke har
Sikkerhed nok, for at bevare det, som han samler,
til Efterkommerne.
Der ere nuomstunder ingen Statskyndige,
som jo tilstaae Arverigers Fortrin for Valgriger,
ikke alene, fordi hine forene i Regentens Person
den naturlige Kierlighed med Kierlighed til det
Almindelige; men og fordi det altid er en stor
Fordeel at vide tidlig sin Bestemmelse. Den
Stolthed og Haardhed, med hvilken de Mægtige
fordum behandlede deres Underhavende, vare
Virkninger af de pludselige og uventede Ophøiel¬
