11
ser, som da vare saa sædvanlige, at en dristig
Gierning, et snildt Jndfald, og ofte en Lyst var
nok til at ophøie en Undersaat paa Tronen. De
Fortrin, fremfor andre Mennesker, som glimre
allermeest i Hobens Øine, føles neppe af dem,
som fra Ungdommen af ere opvante dertil; og
Fyrsten selv er sielden saa stolt af den Krone, til
hvilken han fødes, som den ringeste Undersaat af
en nye Titel.
Det var at ønske, at disse Grundregler, som
have gjort saa meget til at forbedre Forfatningen
af de europæiske Monarkier, bleve meere alminde¬
lige for alle Stænder. Hvor megen Jndsigt og
Beqvemhed i alle Forretninger, og hvor meget
mindre Forfængelighed og Stolthed skulde der
findes, dersom enhver vidste tidlig sin Bestemmel¬
se: det er: dersom Stænderne havde mere Be¬
standighed, en Bestandighed, som ikke var grun¬
det paa saadan en Tvang, som den, der nøder
Bonden til ikke at forlade sin Fødestavn; men
paa saadanne Indretninger, som forskaffede en¬
hver Stand en sand Ære og en sikker Velstand.
Den almindelige Adgang til Embeder og Vær¬
digheder, som Hoben anseer for en Deel af den
borgerlige Lighed og Frihed, tiener sielden til an¬
det, end til at ødelegge de Familier, som ere i Be¬
siddelsen af visse Fortin, og til at forlede de andre
til Ørkesløshed og Forfængelighed. Det er ikke
