83
No. 109.
Mandagen, den 1 Februar. 1762.
D¬
en Efterretning, som vi nyelig havde i de
offentlige Tidender om den ædelmodige
Norske Bonde Aamund Bue, rørte mig saa
meget, at jeg fra den Tid af har ønsket mig Rig¬
dom, for at kunde glæde mange af min Overflø¬
dighed. Hvor lyksalig, sukkede jeg ved mig
selv, er ikke den Rige, der hvert Øieblik kan
forskaffe sig ved egne Velgierninger den Glæde,
som du nu føler over en andens! O! hvor er
det sandt sagt, at Frihed og Tid til at tænke,
kan give den nedrigste Stand en ædelmodig
og høi Tænkemaade! - - I det samme
kom Orgon ind til mig. Hør, sagde jeg strax,
og sprang imod ham af Glæde, her skal J høre,
hvad Bønder der ere i Norge; Og derpaa læste
jeg Efterretningen for ham. Jkke andet, sagde
Orgon, lænende sig paa sin Albue, ikke andet
end en Bonde - - Lad see, det kan beløbe
sig altsammen til 30 eller 40 Rixdaler: Det er
vel en Sag at giøre saa meget Væsen af - -
Jeg blev Skamfuld, og eftertænkte, da han var
