81)
mod tilsidst, eller Had, en døendes Had skiæn¬
kede bort; Et rigt Legat, som nu overlades til
Fremmede at uddele; og som, naar det var ble¬
vet fornuftig uddelet efterhaanden, som det ind¬
samledes, skulde have sat mange Familier, der
nu undertrykkes af Fattigdom og Foragt, i Virk¬
somhed, og skaffet Landet ligesaa mange duelige
Borgere, som Velgiøreren taknemmelige Ven¬
ner; Saadanne Ting, siger jeg, forskaffe sig
Verdens Høiagtelse og Lovtaler. Men en ube¬
kiendt Huus=Fader, der opklækkede en talrig Fa¬
milie til Dyd og Duelighed, døer bort, og
spottes af en uskiønsom Hob, som en, om
hvilken der ei kan siges andet, end at han le¬
vede og døde.
Ja, min ædelmodige Ven, Alciphron, han
levede ogsaa og døde. Men jeg tør sige, han
levede med større Nytte, og blev begrædt efter
sin Død med mere Oprigtighed, end tusinde af
dem, hvis Død begrædes med kiøbte Taarer, og
i prægtige Folianter. Fød i en Stand og til
en Lykke, som Verden kalder middelmaadig, nød
han roelig de Fordele, som følge saadan en
Stand; og han kiendte ingen anden Glæde, end
den, at kunne giøre vel imod mange, og elskes
af alle Dydige.
Alciphron havde Midler nok til at forsørge
en Familie, og derfor giftede han sig ung, og
