81
han selv havde Børn, og at han aldrig kunde
efterlade dem for meget, svarede han: Naar jeg
har givet mine Børn en god Opdragelse, og for¬
skaffet dem mange Venner ved mine Velgiernin¬
ger; saa vil en stor Rigdom ikkun forføre dem
til at forlade deres Stand, og derved at tabe de
Fordele, som de kunne have af deres Opdragelse,
og af mine Venner.
En rig Mand iblant hans Venner forsøm¬
mede sine Børns Opdragelse af Gierrighed. Al¬
ciphron saae det, og søgte længe ved Forestillin¬
ger at forbedre sin Vens Tænkemaade; men da
han merkede, at det var forgieves, foreflog han
sin Ven tilsidst, at han vilde lade sine Børn op¬
drage tillige med hans; og udbad sig det som
en Tieneste af den Rige, at han maatte faae
hans Børn i Huuset, til Selskab for sine egne.
Man bebreidede Alciphron denne Opførsel, og
sagde, at han kunde anvende det med større Nytte
paa fattige Børns Opdragelse, som han her ødede
paa en Mands Børn, der havde ligesaa stor
Formue, som han selv. Men Alciphron svare¬
de: Det er min Skyldighed, at see til, at Bør¬
nene intet lide ved deres Faders slette Tænke¬
maade, naar jeg kiender den, og kan hindre
det; Jo rigere de ere, jo mere Skade kunde
de giøre Verden, naar de faae en slet Op¬
dragelse.
