93
se. Den Lyst til at giøre Videnskaberne van¬
skelige og vidtløftige; at ville vide og bevise Al¬
ting; i Jntet tilstaae sin Vankundighed eller
Tvivl; den stolte Jndbildning, at ikke kunne
feile; den deraf flydende Bestandighed i sine
Meninger, og Haardnakkenhed i at forjegte gamle
og antagne Systemer; Lyst til at have sig noget
forbeholden; at tænke og tale anderledes end an¬
dre Mennesker; en stolt Foragt for alt, hvad der
tænkes eller siges i en anden Methode, eller i et
andet Sprog, end det, som man er vant til at
tænke og skrive i. Disse ere de fornemmeste Aar¬
sager til de høie Skolers Fordærvelse. Men
Intet har skadet Videnskaberne saa meget, som
den Misbrug af Fornuftlæren og det Latinske
Sprog, som gik saa vidt, at lærde Folk giorde
sig en Ære af offentlig at forfegte saadanne Uri¬
meligheder, som de ikke dristede sig til at sige i
levede Sprog, og i Overværelse af andre Folk,
som dømte efter den sunde Fornuft. Vi have
et kiendeligt Exempel deraf i det, som tildrog sig
ved Reformationens Begyndelse her i Riget, An¬
no 1530, da Kong Frederik 1. havde anordnet
en offentlig Samtale imellem de Lutherske og Ca¬
tholske Lærere. De sidste mødte ikke, fordi man
paastod, at Samtalen skulde holdes paa Dansk
og i alle Stænders Overværelse.
