100
skulle forgaae, men Du bestaaer. De skulle
ældes som et Klædebon, og omskiftes som
et Klæde, naar Du omskifter dem. Men
Du bliver som Du er, og Dine Aar faae
ikke Ende.
B¬
egrebet om en Skaber, og om et evigt Væ¬
sen, ere saa uadskilleligen sammenbundne,
at vi umueligen kunde indsee Sandheden i det
første, og ei finde os nødte, at tilstaae det andets
Rigtighed. Et Væsens Evighed fatter i sig
saavel Begrebet om en Tilværelse uden Begyn¬
delse, som og om en Fremvarenhed uden Ende;
Begge Begreber tilkomme nødvendigviis alle
Tings Skaber. Hver Virkning forudsætter
Aarsagen. Alle Tings Skaber maae have væ¬
ret for alle Ting. En Tidspunkt kan ikke tæn¬
kes, om hvilken det kunde hedde: I denne be¬
gyndte forst alle Tings Skaber at være.
Saasnart vi antage nogen Tidspunkt, som den
første af Hans Tilværelse, maatte vi jo og til¬
staae en foregaaende Tidspunkt, i hvilken Han
endnu ikke var. Og hvoraf skulde Han da vel
have sin Opriadelse? Hvad Kraft kunde have
virket Hans Tilværelse? Uden Ham var Jntet,
ellers var Han ikke alle Tings Skaber. Han
skulde altsaa være bleven til uden nogen virkende
