117
de Kundskab om Tingene, end den, som vi faae
ved daglig Tale, eller ved de saa kaldede høie
Videnskaber: Disse forestille os Tingene under
visse almindelige Begreber, som passe sig paa saa
stor en Mængde af enkelte Ting, og undertiden
af hele Arter, at et Kreatur, der er saa sandse¬
ligt som Mennesket, sielden fatter disse Begre¬
ber, og endnu mere sielden bevæges af dem, der¬
som de ikke forestilles i enkelte og sandselige Ting.
Vore Mathematiker behøvede ellers ikke at tegne
deres Figurer; det var nok at forestile sig dem
ved Hielp af de almindelige Begreber. Disse
Afridsninger, disse enkelte Malerier, som ere saa
fornødne i de Videnskaber, hvor Begreberne ere
saa bestemte, at Øiet ikke seer meget mere paa
Papiret eller Tavlen, end det Forstanden kan
tænke selv ved Hielp af Definitioner eller Sæt¬
ninger, ere endnu mere nødvendige i andre Ting,
hvor de Begreber, som Menneskene forbinde til
Ordene, sielden ere saa overeenstemmende og saa
uforanderlige, som de Begreber, hvilke de meest
adskilte Nationer til alle Tider og Steder have,
forbundet med en Cirkel, en Fiirkant eller en
Triangel. Vore Philosopher have vel søgt at
bestemme de almindelige Begreber i de andre Vi¬
denskaber, i Sæde- og Siele=Læren, lige saa nøie,
som de have bestemt Begreberne om Tingenes
Størrelser; men i disse Begreber, saaledes som
