118
de forklares i Systemerne alene, ere tvende
Mangler. Den første er, at de Begreber, som
vi i daglig Tale forbinde med Ordene, ere ikke
til alle Tider og hos alle Folk saa overeenstem¬
mende med dem, som fastsættes i de andre Vi¬
denskaber uden for Mathematiken, som det Be¬
greb, hvilket baade en læg og lærd Mand af alle
Nationer giøre sig om en Cirkel. Philosopher¬
ne selv ere sielden enige i hines Bestemmelse, og
naar de end ere det, er Brugen i de adskillige
Sprog dog meget forskiellig. Naar alle Philo¬
sopher f. Ex. end vare enige i at kalde Viisdom
en Færdighed til at forbinde Midlerne med Øie¬
merket, og Kierlighed den Lyst, som man finder
i andres Fuldkommenheder; skulde dette Begreb,
dog i alle Sprog være utilstrekkeligt til at bestem¬
me endog Ordenes egentlige Bemerkelser, hvilke
ofte ere saa forskiellige, at ingen Philosoph kunde
bringe dem under et almindeligt Begreb. Det,
som vi kalde Kierlighed, er ikke altid hvad de
Franske kalde Amour, og Fille sage er som
oftest ikke det, som vi kalde en viis, men en dydig
Pige. Kan der være saa stor Forskiel i Bemer¬
kelsen af de Ord, som udtrykke de almindeligste
af vore Begreber, hvor stor maae den da være i
Henseende til andre, som udtrykke Tingenes for¬
skiellige Egenskaber?
