127
viisning om Ligheden imellem den Høieste og La¬
veste blandt Menneskene. Derved blev i hans
Siel opvagt en høi Tanke om sig selv, som op¬
høiede ham til den Fornemste af sine Medborgere,
og en høiere Ydmyghed, som giorde den ringeste
Medborger lige saa stor i hans Øine, som den
Fornemste, og lige saa vigtig som han selv.
Derved ansaae han sig hverken for stor til at ad¬
lyde, eller for liden til at befale.
Af denne reene Kilde og af hans fortref¬
felige Hierte flød denne billighed, som besieler
alle hans Drifter. Det var saa langt fra, at
det blev ham tilladt at giøre sig selv til Maalet
for alle sine Handlinger, at han meget mere blev
tilig vant til at finde i andres Lyksalighed en lige¬
saa indtagende Fornøielse, som i sin egen. Han
var i sin Barndom aldrig gladere, end naar
noget Fornøieligt hændtes en af hans Lege=Brø¬
dre, og aldrig stoltere, end naar han havde været
et Middel dertil.
J hans fyrige Ungdom udvikler dette ædel¬
modige Sindelav sig mere og mere hos ham.
Han brænder allerede af en ædel Begierlighed til
at bruge det til Fædrenelandets Beste. Han
foragter de Vellyster og Fornøielser, som kunde
afholde ham fra denne høie Bestemmelse. Han
udvælger sig ædlere og den værdigere Beskæfti¬
gelser. Med en utrættelig Fud, og med en
