130
Her smigres han af den falske Ære, som
ikke kiender nogen Lov, med Værdigheder, som
ophøie ham langt over sine Medborgere, og med
den flygtige Hobs Biefald, hvilket den afmaler
ham som den høieste Lyksalighed. Der tilbydes
ham Rigdomme, som love ham og hans Efter¬
kommere en i mange Led vedvarende Lykke. Med
de sødeste Fornøielser søger den sledske Vellyst
at fange ham i sine farlige Garn. Her truer
Overmagt og Rigdom, tilligemed en heel Sværm
af deres til Uretfærdighed kiøbte Tilhængere, ham
med Fald og bestandig Undertrykkelse; medens
den krybende Misundelse og nedrige Bagtalelse
paa et andet Sted i Stilhed smeder de forgiftede
Pile, hvormed de søge at give hans Ære og gode
Navn dødelige Saar. Alle disse og endnu an¬
dre hemmelige og offentlige Fiender bruge tusinde
Konstgreb til at overrumple hans Uskyldighed og
hans Dyd. Hans Egenkierlighed, hans Feil,
ja hans Oprigtighed og gode Hierte selv, blive
de Vaaben, hvormed hans Fiender søge meest at
forfølge ham.
Midt i alle dine Farligheder viser han sig
dog som en Helt i en hidsig Trefning, uforfærdet
formedelst sin Dyd, og uovervundet formedelst
Himmelens Beskyttelse. Hans ædle Siel, som
ikke kiender anden Ære, end den, som udsprin¬
ger af Dyden og et retskaffent Væsen, er ligesaa
