131
følesløs i Henseende til Værdigheder og Berøm¬
melser, som alene vilde vanære ham, i Fald han
ved nedrige Midler skulde faae dem, som i Hen¬
seende til ilde erhvervede Rigdomme og Vellyster,
hvis Sødheder ikke ere at agte imod den sande
Fornøielse, som han finder i de vigtige Forretnin¬
ger, hvormed han i sit til Fædernelandets Tiene¬
ste opofrede Liv beskæftiger sig. Alle Redelig¬
heds og Dydens Fiender formaae ikke med deres
sammensvorne Magt at komme hans høie Hierte
til at skiælve.
J alle sine Handlinger søger han intet an¬
det end Himmelens Biefald, Menneskenes Lyk¬
salighed, og den Fornøielse, som Dydens Udø¬
velse giver den Dydige i saa høi en Grad, og
som Verdens Uretfærdighed ikke er i Stand til
at berøve ham.
Sine Øine har han bestandig henvendte
paa Retfærdigheds og Viisdoms hellige Grund¬
love. Han har Afskye for enhver Bevægelse,
som strider derimod. Næst disse Himmelens
evige Love er Statens almindelige Beste Øieme¬
det af alle hans Handlinger og Overlæg. Han
kiender ingen Velstand og ingen Fordeel, som
kunde skilles derfra. Han er alt for vel over¬
beviist om, at naar det gaaer det Hele vel, maae
det og gaae enhver Deel vel. Han vilde agte
sig ulyksalig, om han, for at erholde end og den
