132
største Fordeel, maatte giøre sin Næste en Uret,
eller sætte Fædrenelandets Beste til side. Det
største Gode skulde da ophøre at være det
for ham.
Ligesom han med Uskyldighed har besteget
det første Æres-Trin, og dertil ikke brugt andre
Konster, end at vise sig værdig dertil, saa forag¬
ter han alle uanstændige Midler, som List og Ær¬
gierrighed have optæntt, til at svinge sig høiere
op. Den smigrende bedragelige Smilen, hvor¬
ved de smaa Siele bringes til at glemme sig selv,
og blive den Falskes Slaver, den nedrige Stolt¬
hed, hvormed en mægtig Herre skrækker den svage
Client, anseer han altid at være sig uanstændig;
og de Rigdomme, som en uretfærdig Orgetorix
uddeeler blant de onde og ugudelige Borgere, som
en Belønning for deres slaviske Underdanighed,
lader han heller i Overflødighed flyde til de Træn¬
gendes og Elendiges Fornødenhed. At smigre
for Folket, holder han for en Vanære, og at hykle
or de Store, for en Skam.
De samme Tanker, som han har i Hen¬
seende til sig selv, har han og i Henseende til
andre. At befordre en Uværdig, holder han for
en Forbrydelse, for en virkelig Utroeskab mod
Staten. At befordre sine egne, uden at tage
deres Duelighed i Betragtning, til Æres=Poster
og Betieninger, som tilkomme værdigere Perso¬
