133
ner, eller at forfremme sine Clientere for at be¬
tale deres Tienester, eller for at bruge dem til
at befordre sine Hensigter, anseer han for ligesaa
stor en Last som Kirke=Ran, og Forbrydelse mod
Majesteten.
Hans ædle Hierte er lige saa lidt besmittet
med en nedrig Uretfærdighed, som med den blin¬
dende Ærgierrighed. Han anseer sig paa Dom¬
stolen i en Caracteer, som kommer ham til at
skiælve. At være paa Guds vegne Uskyldighe¬
dens Forsvarer, Lasters Straffer, Dydens Be¬
lønner, Faderløses Fader og Enkers Beskiermer,
er i hans Tanker den tungeste Pligt, som kan
paalegges en Dødelig. Borgerens Ære, hans
Gods, hans Rolighed ere ham anbetroede Hel¬
ligdomme, som han ikke betragter uden en ærbø¬
dig Gysen. Han behandler dem med den yderste
Forsigtighed, og med den ømmeste Omsorg, som
er ham muelig. Han forjager af sit Hierte alle
Fordomme, som kunde forraske hans Samvittig¬
hed, og alle Passioner, som kunde forblinde hans
Sandser. Paa den Maade forsvinder Magt,
Anseelse, og de Stores Fortienester for den rin¬
geste Medborgeres Ret; og hans værste Fiendes
gode Sag overvinder hans Kierlighed til hans
fortroeligste Ven.
J hans Ungdom har han med en roesvær¬
dig Nysgierrighed efterforsket alt det, som kan
