154
giøre Mennesker lykkelige og Stater blomstrende,
Nu er han utrættelig i at anvende sine Kundska¬
ber til Fædrenelandets Beste. Han kiender den
Jndflydelse, som Videnskaberne have paa Livets
Lyksalighed. Han er ophøiet langt over Ostro¬
gothens Barbarie, der vurderer alle Fordele
alene efter Renternes Høide, og som alene giver
den krybende Lærde Adgang til sig, fordi han lader
sig bruge til et foragteligt Redskab, til at opfylde
hans Passioner og hans Egennyttighed. En
saadan uægte Lærd, hvoraf der desværre ere alt
for mange, anseer han som en ulykkelig Overlø¬
ber fra Viisdommens Skole, som uværdig til at
kaldes Lærd, og som en falden Engel. Den
sande Lærdom derimod ærer han som en af de
kostbareste Himmelens Gaver, som en Kilde til
uendelige Lyksaligheder, og som et Middel til
at giøre alle menneskelige Konster, Foretagender,
og Stænder fuldkomnere. Han giør sig derfor
en Ære af at være dens Beskytter og Forsvarer,
og troer, at han ikke kan giøre Fædrenelandet
virkeligere Tienester, end naar han hielper noget
til dens Befordring. Han bejamrer med uud¬
sigelig Ynksomhed de Staters Skiebne, hvor den
forjages, undertrykkes og foragtes. Han veed
intet ubedrageligere Kiendetegn paa en Stats
Barbarie og Aftagelse.
