139
Et lige saadant Sindelav har han i Hen¬
seende til Konster, Haandværker, Fabriker og
Handelen. Han anseer dem som de fornemste
Kilder til den offentlige Velstand, og til Arbeid¬
smhed, som ikke nok kan berømmes, eftersom
den hæmmer Lediggang, der er Kilden til alt
Ondt. Alt hvad, som kan befordre hine, er, som
det sikkerste Middel til en Stats Flor, et Maal
for hans ømmeste Omsorg og Godhed.
Men Agerdyrkningen finder han frem for
Alting at fortiene hans besynderlige Hengivenhed,
og Høiagtelse. Den af de fleste foragtede og
undertrykte Stand, som beskæftiger sig dermed,
er i hans uforblindede Øine det menneskelige
Selskabs og Statens Grundstytte. Han troer
derfor, at en Regent ikke med Ømhed nok kan
sørge for dens Beste, Understyttelse og Op¬
muntring.
Da det Almindeliges Fuldkommenhed og
Lyksalighed reiser sig af disse forenede Stænders
Flor og rigtige Forholds=Lighed til hinanden;
saa gaaer al hans Omsorg ud derpaa, at forbe¬
dre enhver af dem i sær, saavidt mueligt er, og
at vedligeholde mellem dem alle den til Fædrene¬
landets Beste fornødne Ligevægt. At befordre
den enes Fordeele med den andens Tilsidesættelse,
holder han for en Mangel af Klogskab eller for
en Forbrydelse mod Staten.
