130
Som han selv er dydig, saa er han over¬
beviist om, at Dyd og gode Sæder ere uomgiæn¬
gelig fornødne til Fædrenelandets Lyksalighed.
Han føler den lyksalige Orden, som Dyden vir¬
ker i hans Hierte og Sind; hvorledes kunde han
da være uvidende om, hvilken høi og beundrings¬
værdig Overeensstemmelse, og hvilken roesværdig
Rolighed Borgernes Dyd vilde virke i Staten?
Den daglige Erfarenhed lærer ham, hvor meget
Passionerne, Lasierne, Forbrydelserne bringe
Menneskenes Gemytter og Statens Forfatning i
Uorden, hvorledes Elendighed, Ueenighed, Splid
og en uendelig Mængde af de afskyeligste Ulykker
flyde ud af disse urene Kilder, og giøre Jorden
til alle Vederstyggeligheders og Misgierningers
Skueplads. Han anseer derfor alt det, som kan
have Jndflydelse paa Sæderne, at være af største
Vigtighed. I den Henseende holder han intet
for ligegyldigt, intet for ubetydeligt. Pragt,
Vellyst, Kielenskab, Overdaadighed, Gierrig¬
hed, Ærgierrighed og andre Fordærvelsens Mid¬
ler og Følger søger han med et Helte-Mod at un¬
dertrykke, og tænker bestandig paa de kraftigste
Midler til at indplante i Borgernes Hierter de
modsatte Dyder.
Religionen anseer han som det fornemste
af disse Midler. Da den hos Mennesket igien
frembringer og udvikler det guddommelige bille¬
