13,
de; da den bereeder ham til en lyksalig Evighed;
danner den og af ham den gode Borger, og det
nyttige Lem af Selskabet, ved de ligesaa over¬
naturlige som guddommelige Kræfter. Der er
derfor intet, som han saa hæftig ønsker, som at
indprænte den i alle Hierter, og at giøre den virk¬
som i alle Gemytter. Til den Ende arbeider
han med en utrættelig Flid paa den mellem Sta¬
ten og Kirken saa fornødne Harmonie. Han
veed, at ingen Stat kan være retskaffen lykkelig,
dersom den sande Gudsfrygt ikke blomstrer i Kir¬
ken, og at denne umuelig kan bestaae uden den
tilbørlige Ordens Vedligeholdelse. Det er der¬
for en af hans tungeste og vigtigste Omsorger, at
handthæve de Rettigheder og den Høiagtelse, som
tilkommer Geistligheden, paa saadan en Maade,
at Ærgierrighed, Herske=Syge og Egennyttig¬
hed, som allerede saa ofte har indtaget Præste¬
skabets Hierter, ikke skulde faae Overhaand, og
forjage af Kirken selv Christendommens og Reli¬
gionens Aand.
Med et uforsonligt Had mod Forfølgelses
og Ufordrageligheds Aand, har han bestandig
den ømmeste Omsorg for, at plante Kierlighed,
Enighed og Fred i Kirken. Sagtmodighed er
i hans Tanker det kraftigste Middel til at føre de
Vildfarende paa rette Vei, og han har Afskye
for Tvang, Fængsel, Jnqvisitioner og Straffe,
