143
kuns Folk af den ringeste Caste bekiendte sig til
den. Dens Lærere bleve anseete for Kiettere, og
agtede urenere end Slaver. Den anden Sect,
som da var den almindeligste, lærte, at de, som
iagttoge visse Ceremonier, som ikke dræbte Dyr,
ikke spiste Kiød eller drak Viin, og som holdte
sig fra alt, hvad der var ureent, (hvorved de
forstode Omgang med Folk af en ringere Caste,
i sær Bramaner af den gamle Sect) at disse efter
nogle faa Forvandlinger og Renselser bleve de
udedelige Guder lige, og befriede fra alle legem¬
lige Mangler dg Begierligheder. Den tredie
Sect lovede Menneskene efter Livet en sandselig
Lyksalighed, ligesom den, hvilken de Rige nød
her i Verden, og de foregave, at Bramanerne
ved visse Ceremonier kunde forsikre Sielen om
saadan en Forflyttelse strax efter dens Udgang af
Legemet, og uden at den behøvede nogen fore¬
gaaende Renselse eller Forvandling enten her i
Livet eller efter Døden. Denne Sect var saa
anseelig, og dens Dyrkelse saa prægtig og kostbar,
at ingen uden de Rige kunde holde saadanne Præ¬
ster. Oran, som bekiendte sig til denne Sect,
gav den Halvparten af sit Gods alene for at blive
forvisset derom, at hans Siel efter Døden skulde
fare i lige saa stor en Mand, som han selv var,
og han viiste sin Nidkierhed i at forfølge, saa
længe han levede, begge de andre Secter, i sær
