140
over sine begangne Feil, udbad han sig alene af
Guderne, at hans Siel maatte forflyttes i et
Dyr af en mildere Skiebne; høiere gik nu ikke
den rige Orans Ønsker. Guderne bønhørte ham,
og han blev en Skiøde=Hund i et af Jndiens
største Serailer. Oran havde paa den høieste
Spids af en Lykke, til hvilken han var fød, aldrig
følt saadan en Glæde, som den, der indtog ham
ved denne uventede Forandring; Af et Asen en
Skiøde=Hund! Nylig bunden til en Krybbe, og
under en haard Slaves Herskab, sov han nu paa
en Fløiels Pude i Skiødet af den deiligste Sla¬
vinde, som med den ømmeste Omsorg søgte at
forekomme alle hans Ønsker. De, som nær¬
mede sig til denne Skiønne, giorde sig alle
Umage for at behage hende ved at behage Oran;
thi hendes Yndest for ham var saa stor, at alle
de Elskere, som han ikke kunde lide, bleve afviste.
Alt røre ham uforvarende med en Finger, var en
uforsonlig Forbrydelse; og naar han knurrede ad
en Mandsperson, som havde noget i sin Mine,
han ikke kunde lide, var det sikkert en Mand uden
Levemaade og Fortienester. Saaledes døme
Orans Herskerinde, saaledes dømte hendes Til¬
bedere, og med dem en stor Mængde af Hyklere
og Slaver. Skiønhed og Yndest forskaffer saa¬
ledes Oran i hans nærværende Tilstand et større
Herskab over Menneskene, end alle hans forrigt
