162
Billeder, som vise os Tingene saaledes, som de
virke paa os; hvilket ikke kan skee, uden tillige
at iagttage den Forskiellighed, som findes imel¬
lem enkelte Ting, eller dem, som vi kalde Indi¬
viang. Naar Philosophen f. Ex. lader sig nøie
med at give os almindelige Begreber af Menne¬
sket, af dets Kræfter, Tilbøieligheder og Hand¬
linger, forestiller Taleren og Digteren os disse
Kræfter, Tilbøieligheder og Handlinger saaledes,
som de yttre sig hos enkelte Personer af adskillig
Gemyts-Art, Opdragelse, Folkeslag, Stand og
Kiøn, og Maleren udtrykker de udvortes Foran¬
dringer i Ansigt og Gebærder, som ere Virknin¬
ger af disse indvortes Forskielligheder, hvilke maae
sættes i saadant et Forhold med hinanden, at der
er en Lighed i det Hele, at alle de forskiellige
Træk af saadant et billede ere overeenstemmende
med det almindelige Begreb, som de ved Bille¬
det ville give en større Klarhed; hvilket alminde¬
lige eller Hoved=Begreb er det, som vi i en Be¬
skrivelse, en Fabel, et Skuespil, et Helte=Digt kalder
Personens Caracteer.
Den nøie Forbindelse imellem det, som vi
kalde Vittighed og Skiønsomhed, og som begge
ere Virkninger af Forstanden, merker Hoben ikke,
og i denne Hob ere og mange af dem, som kalde
sig Philosopher og skiønne Geister. Hine op¬
høie Skiønsomheden, disse Vittigheden, og benge
