103
føre en evig Krig med hinanden, for at beholde
ene Ret til det, som man kalder Forstand. Phi¬
losopherne have som oftest beholdt denne Ret i
Folkets Tanker, og Aarsagen har undertiden været,
at man holdt deres Arbeider for mere dybsindige,
alene fordi de vare mere uforstaaelige og mindre
vittige. Undertiden er Slaget endt med lige stort
Tab paa begge Sider, og begge Parter ere dømte
fra Forstanden, hine, fordi de ved uendelige Jnd¬
delinger og Forskielligheder have gjort de klareste
Sandheder uvisse og tvivlsomme; disse, fordi de
have bedraget Menneskene med falske Ligheder,
og troet, at de arbeidede for Forstanden, naar de
kuns kildrede Øret med Ordspil og Riim.
Det er ved Hielp af den Færdighed, som
Forstanden har til at fatte Tingenes Ligheder, at
vi giøre os almindelige Grund-Regler, og det er
ved Hielp af dens anden Virksomhed i at agte
Tingenes Forskiel, at vi lære at giøre adskillige
Undtagelser fra disse almindelige Regler, efter de
forskiellige Omstændigheder, i hvilke de anven¬
des. Det første er Vittighedens; det sidste
Skiønsomhedens Verk. Denne Forskiel har
undertiden skaffet Philosopherne eller dem, som
lære Theorien af Videnskaberne, en anden Krig
paa Halsen, med dem, som kaldes Practici. Hine
have hovmodet dem af den almindelige Kund¬
skab og af en Færdighed i at dømme efter Grund¬
