104
Regler. Disse have været stolte af de Forskiel¬
ligheder, som de ved en lang Erfarenhed have
bemerket i enkelte Tilfælde, og som ikke altid til¬
lode Reglernes Udøvelse uden nøiere Bestemmel¬
ser. Hine have pralet af en Vished og Sik¬
kerhed i Grundsætninger, som ofte have slaaet
feil, fordi de ikke nøie nok have bemerket Tinge¬
nes Forskiel, og selv begaaet den Feil, som de saa
meget laste hos Malerne og Digterne, at være
mere vittige end skiønsomme. Disse have af
Mangel paa Grund-Regler, og af en Færdighed
i at finde noget forskielligt i et hvert enkelt Til¬
fælde, været uvisse og vaklende ved hvert Skrit.
Begge have ofte lige liden Forstand, og ansees
dog for at besidde megen; Hine, fordi de med
nogle faa Regler driste dem til at afgiøre mange
Ting, som den sunde Fornuft holder uopløselige;
Disse, fordi de finde Vanskeligheder og Tvivl der,
hvor den samme Fornuft ingen seer.
For at maale Forstandens Kræfter maae
vi ikke glemme at agte paa Begierlighederne.
Forstandens Virkninger beroe paa Agtsomheden,
paa den Styrke, som Sielen har til at samle
sine Tanker fra andre Ting til det, som den vil
undersøge; og hvor meget kommer dette ikke an
paa Heftigheden af de sandselige Jndtryk, og af
de Bevægelser, som de opvække i Sindet? Disse
kunde baade styrke Agtsomheden og forstyrte den,
