165
efter som de Ting, til hvilke den vendes, ere be¬
hagelige for Passionerne, eller ei, naar disse tilli¬
ge ikke ere under Fornuftens Herredømme; og
hvor høi en Grad af Forstand behøves der ikke til
dette Herredømme, i sær naar Bevægelserne af
Naturen ere levende og heftige? En stor Skarp¬
sindighed i saadanne Ting, til hvis Undersøgning
vi drives af en naturlig Lyst eller Passion, er der¬
for altid et mindre Beviis af Forstand, end en
mindre Grad af Skarpsindighed, som yttrer sig
i Ting, hvortil Passionerne ikke lokke os. Den
Skarpsindighed, som den Gierrige, den Velly¬
stige, den Stolte viser i at udfinde Midler, til at
opfylde sine Begierligheder, er ofte saa stor, at
man ikke tager i Betænkning, at tillegge disse
Folk langt mere Forstand, end en Philosoph, som
med et stille Overlæg udfinder en Sandhed, hvil¬
ken, naar den fremsættes og bevises, synes saa
klar, at enhver troer sig til at kunne have opfun¬
det den; og endnu langt mindre agter man en
Mand, som ikke giør andet, end at han udøver
en ædelmodig Gierning, en Selvfornægtelse, en
af de almindelige Pligter, hvis Grunde Forstan¬
den saa længe har kiendt. Vi skulde dømme
ganske anderledes om disse Folk, dersom vi be¬
tænkte, at den Gierrige, den Vellystige, den
Stolte tænker paa intet andet, end at opfylde sin
Begierlighed; at den samme Lyst, som drager
