168
No. 118.
Fredagen, den 5 Martii 1762.
Herr Tilskuer!
E¬
r der noget sandt i alt det, som De foresiger os
om Sædelærens Nytte til at forbedre Men¬
neskene, saa siig, ved hvad Middel en ulykkelig
Fader endnu kan redde en eneste Søn, paa hvis
Opdragelse Intet er bleven forsømt, og hos hvil¬
ken jeg indtil denne Time har fundet alle de Egen¬
skaber, som kunde give mig det beste Haab. Gud
veed, jeg har intet sparet, enten for at skaffe ham
gode Lærere eller anstændige Fornøielser; og naar
jeg undtager en eneste ulyksalig Tilbøielighed, som
jeg først i disse Dage har merket, har jeg aldrig
fundet hos ham nogen af de Laster, som ere saa
almindelige hos Ungdommen. Han begreb alting
let, lærte med Lyst, elskede sine Forældre og Læ¬
rere, var venlig, munter og behagelig, uden at
være forfængelig. Hans Lyst til Ærbarhed og
Anstændighed gik saa vidt, at han fandt mere
Behag i de Selskaber, som jeg forskaffede ham
hiemme i mit Huus, og hos andre skikkelige Folk,
