169
end i at løbe paa sin egen Haand med andre unge
Folk af hans Alder. Han hadede Lediggang, Spil,
Drukkenskab, med faa Ord, alle Ungdommens
sædvanlige Laster; og hans Omgang med Fruen¬
timmer var saa anstændig, at jeg ikke heller troede,
at han elskede, indtil jeg nu først, disværre, har
erfaret, at han er indtaget af denne Passion, og
det paa saa nedrig en Maade, at alle hans andre
gode Egenskaber nytte til Intet, og at hans hele
timelige Velfærd er spildt, dersom J ikke kan sige
mig et Middel til at redde ham.
Tænk ikke, at jeg kiender Verden og den
Menneskelige Natur saa lidt, at jeg holder det
just for en Ulykke, at et ungt Menneske elsker.
Jeg har selv elsket i min Ungdom, og jeg har
derfor ikke gjort mindre Lykke end andre, som enten
havde mindre Kierlighed eller mere Fornuft til at
regiere den end jeg. Jeg kiender baade Kierlig¬
hedens gode og onde Følger. Jeg veed, at den
adspreder og forvilder Tankerne, berøver Lyst og
Stadighed til Arbeide, og fører til forfængelig
Tids og Penges Spilde. Men det er ved den,
at et ungt Menneske lærer at behage, hvilket nu
omstunder er saa vigtig en Sag, at en Mands¬
Person uden Omgang med Fruentimmer og uden
en vis Dosis af Kierlighed ikke skal bringe det
vidt i Verden. Denne Erfarenhed har just lært
mig at behandle denne Passion i min Søns Op¬
