174
Kierlighed; men da det gik videre, da han be¬
gyndte at tale om Ægteskab, og sagde med den
alvorligste Mine, at han var ulykkelig for sin hele
Livs-Tid, dersom jeg ikke tillod ham at gifte sig
med denne Person, da, Kiere Tilskuer, da ønskede
jeg i mit Hierte, at jeg aldrig havde prædiket mod
Kierlighed, at jeg havde tilladt ham at begaae
alle de smaa Daarligheder, som jeg selv har be¬
gaaet i min Ungdom; thi hvor mange Fruentim¬
mer jeg end elskede, faldt det mig dog aldrig ind
at ægte nogen, førend jeg var kommen i saadan
en Stand, hvori jeg med Ære kunde forsørge en
Kone. Jeg begreb nu først, at det hverken var
Forstand, Dyd og Opdragelse, men alene min
Flygtighed og Vildskab, som havde bevaret mig
fra den største af alle de Daarligheder, som et ungt
Menneske kan begaae, at binde sig til et Fruen¬
timmer i den Tanke at ægte hende; Jeg deelte
mit Hierte iblant saa mange, at ingen kunde rose
sig af at besidde det ganske. Dette havde tillige
den Virkning, at da jeg endelig var kommen i
Stand til at gifte mig, havde Kierligheden saale¬
des udraset, at den ikke meere hindrede min For¬
nuft i at giøre det klogeste Valg, som en Mand af
min Stand kunde giøre, det er kort at sige: Jeg
giftede mig saa vel efter Raison, at, endskiønt
jeg selv ikke just var forelsket i min Kone, havde
jeg dog den Fornøielse, at alle fornuftige Folk
