178
sig selv, vidste jeg dog ikke hvad jeg skulde sva¬
re ham. Men da jeg veed vist, at alle skikke¬
lige Folk af min Stand vilde holde mig for den
største Nar, om jeg giorde det; saa maatte jeg
jo virkelig være det, om jeg af en eneste Mand
lod mig overtale til at handle tvertimod mine eg¬
ne og andre Folkes Tanker, og dette er jo nok?
Jeg overlader til Eder, min Herre, at igiendri¬
ve ham mere grundig, og udbeder mig tillige¬
Eders Betænkning i denne vigtige Sag. Je
tviler ikke paa, at den jo bliver fornuftigere end
min Vens, i det mindste holder jeg Eder vist
for at være saa en klog Mand, at J før raadede mig
til at give min Søn aarlig Penge til at holde en
Maitresse, end at tillade ham i denne Tilstand at
gifte sig. Dersom J ikke just vil være Eders
Mening offentlig bekiendt, kan J finde mig hver
Aften paa Comoedie=Huset, hvor jeg skal søge
Leilighed at tale med Eder. Jeg forsømmer i
disse Dage ingen Anledning til at adsprede Tan¬
kerne; thi i mit Huus har jeg ingen Fornøielse
mere, og min Søn, som jeg gierne vilde føre
ud med mig, for at skaffe ham noget andet for
Øinene, han har indsluttet sig i sit Kammer,
hvor han overlader sig saaledes til sine forelskte
Griller, at han ingen Ting mere bestiller.
midlertid er det dog got, at han bliver der, og
at han har forsikret, at han ikke vil søge Leilighed
