189
der, vare Folk, som holdte det for saa let en Sag,
at komme ind i Templen, og derfor løbe paa disse
Veie ved Foden af Bierget, uden at giøre sig
Umage at bestige det. Merkur tog derpaa Dig¬
teren ved Haanden, og førte ham med sig paa
den høieste Spidse af Bierget ind til Templen
selv. Ved Enden af Hoved=Veien, som førte
til den, var en stor Port, som blev bevogtet af
en gammel ærværdig, alvorlig og dybsindig
Mand. Merkur kaldte ham Gemus. Veien
selv var efter Merkurs Beretning i forrige Tider
anlagt og banet ved de største Mænds Flid.
Strax ved Jndgangen i Templen var et Kam¬
mer, hvori de berømteste Poeters Skilderier va¬
re opstillede; J det næste vare de beste Historie¬
skriveres, i det tredie de fortreffeligste Taleres
Støtter. Under disse bemerkede Digteren i sær
kericles og Pbocion, den yngere Gracehus
og sulius Cæsar. Ved den inderste Tempel
stod Nuintiltan, som ikke tillod nogen at gaae
ind uden først at have prøvet hans Beqvemhed.
For des lettere at anstille denne Undersøgning be¬
tiente han sig af en anden Person, som ikke stod
langt fra ham, og som Merkur kaldte den Vii¬
se af Stagira. Denne, sagde han videre,
forlangte i sær af sine Discipler Flittighed og
Taushed. Efter denne Samtale førte Merkur
Digteren midt ind i Templen. Her sad Gud¬
