190
inden paa en Throne af fiint Guld; bag hende
stod Gemus af Athenen, paa den anden Side
mod den venstre Arm af Thronen Gemus af
Rom; ved Foden af Thronen sad Betragtning,
og tet ved stod Overtalelse; under dem havde
alle Tilbøielighederne deres visse Pladse, som va¬
re dem anviiste. For Gudinden laae en Bog
opslagen, paa hvilken hun stedse og uden Foran¬
dring fæstede sine Øine; denne kaldte Merkuk
Naturens Bog. J hendes Haand holdt hunet
Brænde=Speil, hvilket strax fortærede alle de Ar¬
beider, som bleve hende foreviiste, og ikke ud¬
stod Prøven. Dersom alt ikke blev opbrændt,
saa blev dog intet tilovers, uden hvad der var
reent og uforfalsket. Her hørte Digteren kon¬
rin holde en lang Tale, som var et Udtog af
hans bekiendte Bog om det Høie. - - Men
i det samme blev han paa engang henrykt i en
anden Tempel, hvor alting saae ganske ander¬
ledes ud, og hvor Gudinden og hendes Tienere
vare omringede af lutter barnagtige Zirater og
latterlige Prydelser. Merkur sagde ham, at
denne Tempel tilhørte den falske Veltalenhed.
