193
telig fandt nogen Strid eller Vanskelighed; Op¬
løsningen belønner da ikke Umagen; den svarer
ikke til Forretningen; den vidner ikke om en stor
Tænkekraft; i det mindste beskæftiges denne ikke
paa en værdig Maade; og den maae derfor med
en hemmelig Ulyst og Vemmelse bebreide sig selv
den Umage, som den har spildt, naar den efter
en møisommelig Opløsning ikke opdager noget
Stort i den Ting, som den udfandt.
Af den samme Aarsag maae saadanne Mod¬
sættelser ikke forekomme alt for ofte. Det er ik¬
ke alene unaturligt at finde Underverk og Sel¬
somheder overalt, fordi de vare ikke meere selsom¬
me, saasnart de vare almindelige; men det stri¬
der endog mod det, som er Grunden til den For¬
nøielse, som Sielen finder i Vanskelighe¬
dernes Opløsning. Ligesaa meget som det op¬
lefter den, at føle hos sig en Evne til at fatte det,
som i høie og usædvanlige Begreber er vanskeligt,
saa meget skulde det ydmyge og nedtrykke den,
dersom man viiste den saadanne Vanskeligheder i
de letteste og almindeligste Ting. Af denne Be¬
skaffenhed ere de fleste mørke Taler, i hvis Op¬
løsning de Gamle satte saa stor en Konst, og
de, som bruges iblant os til Skiemt og Tidsfor¬
driv. Saa længe man endnu ikke kiendte saa
mange høie og vigtige Anledninger til at øve
Siele=Kræfterne, søgte man dem ved at giøre
