194
lette Ting vanskelige, og ved at legge Snarer
for Fornuften; Vankundighed opfandt disse Knu¬
der, og den samme Vankundighed beundrede
dem. Jmidlertid havde dog disse Øvelser en
Slags Nytte til at skiærpe Forstanden. T
lærte Menneskene at agte paa Tingenes Ligheder
og Forskiel, og forskaffede dem en Færdighed
til at giøre hastig en Mængde af Sammenlignin¬
ger imellem Ting af adskillige Arter, for at fin¬
de den, paa hvilken saa besynderlig en Samling,
af Egenskaber passede sig. Feilen bestod derfor
ikke saa meget i disse Øvelser selv, som i
deres Misbrug, at man i stedet for at bruge For¬
nuften til at opløse Ting, som vare vigtige og
værd at efterforske, søgte Vanskeligheder der,
hvor ingen var, og fandt en Fornøielse i at giø¬
re de klareste Ting uforstaaelige. Men giøre vi
endnu ikke det samme ved de alvorligste Øvelser i
Videnskaberne? Læser man ikke ofte i de syste¬
matiske Verker og i lærde Strids-Skrifter, hø
rer man ikke ved de academiske Øvelser hele Kie¬
der af Fornuft=Slutninger, hvoraf Begreberne
ere ligesaa almindelige, Formen og Sammen¬
sættelsen mindre konstig, og Opløsningen langt
lettere, end i de mørke Taler, hvilke vi nu om¬
stunder regne til den falske Vittigheds Arbeider?
