190
allernøiest har forbundet, og til at forbinde de
Ting, som ere meest adskilte; som i et Øieblik
igiennemløber umaalelige Rum, og i det samme
Øieblik samler Tildragelserne af hele Aarhund¬
rede; som er mindre end noget Solegran, og
dog umaaleligere end nogen Jordkugle; som i
en Punkt, hvilket intet Forstørrelses=Glas endn
har kunnet opdage, fatter hele Naturen og ud¬
trykker den fuldkomnere end Malerens Pensel;
som ligner Jntet, og dog har en Lignelse af Al¬
ting; som kan skabe nye Verdener og giøre det
virkeligt, som aldrig er til; som giør, at det
Forbigangne bliver nærværende, og at det Til¬
kommende allerede er til. Dette Væsen, som
søger sig selv uden for sig selv, og troer at finde
sig selv i det, som kuns er dets Skygge; snatt
Stolt nok til at herske over sine Lige, og til at
søge en Ære, som alene tilkommer den Uskabte;
snart igien Nedrig nok til at forglemme og fras¬
ge sig alle de Fortrin, som det har frem for an¬
dre Skabninger; som giør sig selv ofte til en Sla¬
ve af dem, som burde være dets Trælle, og hol¬
der det for sin høieste Lyksalighed at kunde nødet
af disse Trælle til at vælge hvad der er tvertimod
det, som det selv begierer.
De fleste Læsere skulle vel allerede have
giettet, at dette ubegribelige Væsen ikke kan væ¬
re andet end det, som tænker i os, det, som
