201
man behøver ikke at vide mere af den Videnskab,
end hvad man ved to eller i det høieste tre igien¬
tagne Forelæsninger har kunnet beholde. Man
misbruger Forelæsninger ligesom Overhørelser og
Prøver; I disse er et Udtog, som man lærer
uden ad, og i hine det Collegium, som man af¬
skriver, det Maal,, som bestemmer Grændserne
baade af Videnskaberne og Vindskibeligheden.
Ved de Akademier, hvor det enten mangler paa
Forelæsninger, eller disse forsømmes, har man
gamle Collegier, som man lader afskrive; men
disse læres dog uden ad til en Examen. Ved de
andre, hvor man hører Forelæsninger fra Mor¬
gen til Aften, der skriver man vel disse Collegier
selv, og undertiden saa færdig, at der ikke fattes
et Ord; men i stedet for at giemme dem i Hu¬
kommelsen, henlegger mange dem ved Forelæs¬
ningerne paa en Hylde, for siden, naar de for¬
lade Universitetet, at kunne bevise med Bøgernes
Mængde og Størrelse, hvor meget de have hørt,
hvilket ikke altid betyder, hvor meget de have lært.
Jeg har selv kiendt mange ved de frem¬
mede Universiteter, hvor Forelæsninger allerflit¬
tigst holdes og besøges, som have havt deres Hyl¬
der fulde af saadanne Bøger, der vidnede om
deres Læreres Flid, men hvoraf de selv tillige
vidste mindre end en Student ved et andet Aka¬
demie, som for at spare hans Lærere den Umage
