202
at igientage aarlig, hvad han engang har sagt,
og hvad der findes i saa mange Udtoge, har uden
videre Omsvøb lært saadant et Udtog uden ad,
og ikke forlangt andet af sine Lærere, end at de
engang vilde give dem den Umage at overhøre
ham. Disse Lærere, Min Herre, have ofte til
deres store Forundring fundet en rig Høst der,
hvor de ikke saaede, naar hine med al deres Vind¬
skivelighed have seet Torne og Tidsler voxe paa
den Ager, som de gave sig saa megen Umage
for at dyrke.
Tænk ikke, Herr Tilskuer, at min Hen¬
sigt med alt dette er, at bestride Nytten af offent¬
lige Forelæsninger; Jeg kiender den alt for vel
dertil. Lad være, at mange misbruge dem, saa
blive de dog altid til stor Nytte for nogle, og alle
opvækkes til en Slags Flid der, hvor det er en
Skam at ikke lade sig i det mindste flittig see paa
de Steder, hvor Videnskaberne offentlig foredra¬
ges. Øret og Haanden vænner sig til en Be¬
skæftigelse, som til sidst ikke tillader Sielen at
være ganske ledig. Lærerne selv vinde ved disse
Øvelser. De idelige Jgientagelser og Prøver
forskaffe dem en nye Tydelighed, en bedre Orden,
et beqvemmere Foredrag; De berige ofte Viden¬
skaberne med vigtige Tillæg og Opdagelser, som
gemeenlig ere Frugter af bekiendte Grundes jevn¬
lige Prøve og Betragtning. Jeg har kiendt
