205
som han selv har lært, bliver der ikke megen Tid
tilovers for ham at lære mere. Hvor en almin¬
delig Fattigdom er Aarsag til den Misbrug, at
de fleste Studerende forlade Akademiet ligesaa
snart de have ladet sig indskrive, og komme ikke
tilbage igien, uden for at lade sig overhøre, der
vare de beste Forelæsninger unyttige for den stør¬
ste Hob, hvilke Fattigdom ikke tillader at bruge
saadanne Anstalter, i sær dersom de tillige ere
anlagte paa saadanne Steder, hvor Levemaaden
er meest kostbar. At indskrænke Hobens Lyst til
at forlade de nyttigere Stænder; at formindske
de smaa Skolers Tal; at udelukke de Fattige:
alt dette er vel ofte fornødent; men det har tillige
de samme Uleiligheder, som alle Anstalter, der
ere grundede paa Tvang alene, og man udretter
meget lidet derved, dersom man ikke i deres Sted,
som man udelukker, veed at skaffe andre, som have
mere Formue, og ved andre bevægende Grunde,
end Tvang alene, opvække en almindelig Jver
og Bestræbelse.
Det hielper kuns lidet at udelukke de Fat¬
tige fra Skolerne, saa længe de Rige have liden
Lyst til at sætte deres Børn i dem, saa længe de,
som have nogen Formue og Credit, vide saa man¬
ge Gienveie til at poafsere deres Børn, som de
kalde det, uden at gaae den langsomme og møi¬
sommelige Vei, som andre, der giøre Lykke alene
