200
ved deres Fortienester, og naar ingen Stand er
mere foragtet end just den, som skulde baade lære
de andre at kiende den sande Ære, og give dem
denne, Ære. Hvilken Rangs=Person, Min
Herre, er der vel, som skiøttede om at giøre en
Landsbye=Præst af sin Søn, saa længe han vidste
Udveie til at skaffe denne en Titel i Borger= eller
Krigs-Standen? og saa snart et ungt Menneske
faaer saadan en Titel, troer han da, at han be¬
høver at lære noget meer, eller tænker han ikke,
at hans Anciennete er nok til at stige videre?
Præste= og Skole=Embeder ere jo fast det eneste
her i Landet, hvorfor man troer, at et ungt Men¬
neske har nødig at studere. Om alle borgerlige
Betieninger troer man, at de kunne forrettes me¬
get vel, naar man kan regne og skrive, og for¬
staaer saa meget Dansk, at man kan læse Loven
og Forordningerne, og skrive et Brep i en god
Procurator=Stil. Et Akademie har, i de fleste
Folkes Tanker, heri Intet forud for en Borger¬
eller Skriver=Stue. Disse have tvertimod ad¬
skillige Fortrin endog i deres Tanker, som bedre
burde kiende Videnskabernes Værdie. Og er det
vel Under, at Folk tænke saaledes, saa længe de
troe, at Videnskaberne bestaae i et dødt Sprog
alene, og i de almindelige Grunde af nogle Skole¬
Videnskaber? Nogle, som see og beklage disse
Misbruge, meene, at Aarsagen dertil er, at der
