207
ikke udkræves saa megen Videnskab til de borger¬
lige Betieninger, hvor Lovene ere korte, klare og
skrevne i Landets Sprog, som paa andre Stæder,
hvor Lovkyndigheden ikke er saa let; Men dette
har fornuftigviis ingen anden Følge end denne,
at de lærde Sprog ikke ere saa nødvendige i saa¬
dant et Land, som i andre, hvor Lovene ere skrevne
i døde Sprog, og udkræve Kundskab om Alder¬
dommen. Der bliver altid Videnskaber nor,
som allesteds ere lige saa nødvendige til de bor¬
gerlige Betieninger, som Lovkyndigheden. Fuld¬
kommenheden af alle Indretninger i en Stat be¬
roer paa alle endog de ringeste Betienteres Be¬
qvemhed, baade til at give fornuftige Erklæringer,
naar de tilspørges, og til at sætte det i Verk,
som dem befales. De, som ikke vide andet end
Lovens Bogstav, og kiende denne ikke engang
uden af en Øvelse og Erfarenhed, som ikke stræk¬
ker sig videre, end til at eftergiøre hvad andre
have gjort for dem, blive aldrig saa skikkede til
at give Lovgiveren i de fornødne Tilfælde den Op¬
lysning, og Lovene den Kraft og Virksomhed,
som andre, der indsee Lovenes Grunde og Hen¬
sigter; hvis Erfarenhed strækker sig videre end
til en Skriver=Stue, og saa vidt, som den hele
Historie gaaer, det er, til alt hvad andre vittige
Folk i de gamle og nyere Tider have forsøgt;
som ved Hielp af Videnskaberne og en øvet Tæn¬
