214
ren Intet om Pedanter? sagde Officeren; jo til
Deres Tieneste, svarede jeg; om dem taler han
i adskillige Blade, f. Ex. vil de høre Morten
Schriblers Historie? Jeg læste dette Blad.
Begyndelsen vare alle tause og saae paa den Lær¬
de, som skiftede Farver. Hvordan? Sagde
han, da jeg kom til Skrifterne. Jeg læste det
nok engang. Det er mig, raabte han, og ikke
Morten Schribler, som har skrevet den Bog;
og de Lærde have modtaget den med et alminde¬
ligt Biefald. Har De ikke læst den Madame?
Nei, svarede den Skiønne; vil De endelig være
Morten Schribler? Jeg har ikke Lyst til at være
Arabella. Den Mine, med hvilken hun gav
ham dette Svar, var nok til at bringe alle de
andre til at lee, endskiønt Jngen af dem kiendte
enten Morten Schribler eller Arabella, eller for¬
stod noget af det, som jeg havde læst. Giv os
et andet Blad, sagde Fruen; dette har ingen
godt af, uden de, som ere saa Lærde som Her¬
ren. Ved dette Ord, som den Lærde antog for
en Compliment, blev han trøstet igien. Je
læste det 37 Blad, og da jeg kom til Slutningen
deraf, som indeholder et Forslag til en nye Rang¬
Orden blant Fruentimmeret, saae alle med en hem¬
melig Fornøielse paa Rangs=Personen. Atter
en fortreffelig Satire, sagde den Lærde. Kald
den ikke en Satire, svarede hiin; det er et
