218
get af det Fanatiske og Enthusiastiske Sprog, som
nu bliver saa almindeligt, og som engang skal
giøre vore Efterkommere til større Narre, end vore
gode ærlige Forfædre vare paa den Tid, da de
troede Spøgelser og brændte Hexer. Han tog
Bogen fra mig, og traf just en Oversættelse af
Young. Jo, her have vi det, sagde han, dette
er det Seraphiske Sprog af den nye Aabenba¬
ring. Hvilken Lykke for de gamle Østerlandske
Sangere, som vare nær ved at tabe deres Priis,
at denne Stiil igien er kommen i Moden, og at
man endelig har lært at giøre de gamle Bøger til
Mønstre for det Skiønne, som ikke meere kunde
udholde Prøven af det Grundige. Vore Theo¬
loger med alle deres Konstord, skulde have tabt
Slaget, dersom de ikke havde saaet Undsætning
af disse Skiønne Aander, som have indtaget alle
høie og fine Siele saaledes, at jeg er vis paa,
Madame, at hun ikke meere kan læse en Ode med
Behag, dersom den ikke er i samme Smag som
Høisangen. Med faa Ord: Dette Blad, som
var det alvorligste i den hele Samling, gav ham
Anledning til saa bitter en Skiemt og saa kaad
en Latter, at alle forundrede dem over at finde
saa Satirisk en Geist hos en Mand, for hvilken
Alting ellers var ligegyldigt. J har Ret, sagde
Fruen, som med nogen Forfængelighed havde dog
paade for megen Ærvødighed for Religionen og
