221
som alt, hvad der er selsomt og underligt; men
at søge saadan en Carakteer i den nye Historie, det
blev et møisommeligt Arbeide, og, naar man
sandt den, tiente dens Forestilling til at ydmyge
alle Tilskuerne, ved at nøde dem til at maale sig
med en Mand, som de virkelig holde for en Nar
i det samme Øieblik, da de beundre hans Høihier¬
tighed og begræde hans Død. Paa en Tid, da
ingen fornuftig Historieskriver understaaer sig me¬
re at forklare nogen stor Handling af andre bevæ¬
gende Grunde, end af Egennytte eller Ære, da
den Forfatter skulde blive udleet, som i en Lev¬
netsbeskrivelse var eenfoldig nok til at troe, at en
stor Mand havde opofret nogen Fordeel af Pligt
alene, hvad kan da være latterligere, end at ville
forevise os saadanne Carakterer paa Skuepladsen,
som muelige i vores Alder?
Jeg antager, som en uryggelig Grundsæt¬
ning, at Skuepladsen er alene for at lee; thi er
der ikke Elendigheder nok i Livet, som kan nøde
os til at græde, uden at vi have nødig at kiøbe os
denne Lyst til for Penge? Jeg er derfor, som
De let kan tænke, ikke alene ingen Elsker af Sør¬
gespil, men jeg troer og, at alt hvad man kalder
alvorligt, alt hvad man ikke kan lee af, bør for¬
sages af Skuepladsen; og da jeg saavidt er af
samme Tanker, som Forfatteren af ovenmeldte
Breve, at man ikke dør lee af Dyden, om den
