223
Beskrivelse, det skulde han endnu mere dømme
som Tilskuer, dersom de bleve offentlig fremstil¬
lede, nemlig, at de meere forringede Hovedegrak¬
teren, at de giorde den mat og ubeqvem til at rø¬
re. Jeg tilstaaer, at dersom det var giørligt,
som Forfatteren af ovenmeldte Breve meener, at
forbinde disse eenfoldige Begreber af Pligter med
det, som man i Verden kalder Levemaade, skul¬
de saa rar en Carakteer, og en Overeensstemmelse
af saa stridige Egenskaber, behage lige saa meget
som den naturlige Undseelse, hvilken, hvor hæslig
den end er hos en Bondepige, dog giør lidet til
at forbedre en Skiønhed, som har artige Mane¬
rer. Men denne Forbindelse er meget vanskelig.
hvorledes vilde J forbinde det jevne, det oprig¬
tige, det sig selv lignende Væsen, som giør en
fornuftig og dydig Carakteer, med den honnette
Ambition, den behagelige Forfængelighed, den
Snildhed til en Jntrigue, den Letsindighed i
Skiemt, og tusinde saadanne Ting, som høre til
det, man kalder Levemaade, og som er Livet og
Styrken af en Carakteer? Naar en Skribent en¬
delig var allerlykkeligst i denne bizarre Samling,
hvilken Mandsperson, hvilket Fruentimmer vilde
da vel giøre sig Umage for at give sig en Carak¬
teer af Skuepladsen, som er saa stridig mod den,
ved hvilken de behage i Verden? En god Huus¬
moder, en lydig Søn, en kydsk Kone, en troe
