224
Tiener paa en Skueplads, tænk, hvilke bedrøvg
lige Figurer, Kunde der opfindes noget, som med
eet kuldkastede mere alle hidindtil antagne Regler
af Skuespil? Sæt, at disse Carakterer bleve spar¬
somt brugte, at der kun fandtes i det høieste een i
hver Comoedie, at man endda meget sielden lod
dem optræde, og kuns for at vise Contrasten af
det Alvorlige og Latterlige, af det Dydige og La¬
stefulde; en eneste Handling var dog nok til at
fordærve et heelt Skuespil. Tilskuerne fandt
enten saadanne Carakterer elskværdige eller ei.
Fandt de dem ikke elskværdige, merkede de ikke
heller nogen Contrast i Sammenligningen; og
fandt de dem virkelig elskværdige, hvilke Bebrei¬
delser maatte da de fleste giøre sig selv, og hvem,
min Herre, mener De vel, der betaler en Loge
for at tilkiøbe sig Samvittigheds Nag, Anger
og Fortrydelse, have de fleste ikke frie Stole i
Kirken, som de aldrig bruge?
Levemaade, min Herre, og de to væsent¬
lige Dele af samme, som er Vittighed og Vel¬
anstændighed, er det eneste, som man bør søge
paa en Skueplads. Men, dersom jeg indskræn¬
ker den til denne Hensigt alene, saa er jeg og saa
meget des strængere i at kræve dens Opfyldelse.
Tankerne, Stilen, Handlingerne, Manererne,
Klædedragten, Dansene, alt bør lære os denne
store Konst; og da den beroer mere paa Moder
